Tema
Debat

Om Pensionsdagen

Søndag den 25. oktober

Den sidste søndag i oktober holder en samlet pensionsbranche kampagnen 'Pensionsdagen'. Kampagnen er blevet holdt siden 2015. I år er Pensionsdagen den 25. oktober. Kampagnen bliver holdt den dag, vi går over til vintertid og får en ekstra time i døgnet - en time man kan bruge på at tjekke sine pensionsforhold. 

 

Pensionsdagen sætter fokus på pension, og vi vil også gerne opfordre danskerne til at tjekke deres pensioner. Når ens livssituation ændrer sig, kan der nemlig være behov for at justere pensionsordningen, og her er Pensionsdagen en god anledning til at kigge sin ordning igennem.

 

Kampagnen belyser fra år til år forskellige aspekter af pension. Vi har fx tidligere sat fokus på begunstigelse.

 

Din pension er klædt på til lidt af hvert

I 2020 skal kampagnen fortælle danskerne, at de kan være trygge ved det danske pensionssystem - det er klædt på til lidt af hvert. Pensionsopsparing skal ses på den lange bane, og derfor er selskaberne rustet til at investere - også når der er udsving på aktiemarkedet, som der har været under corona-pandemiem. Derfor kan man som dansker være tryg ved det danske pensionssystem, som passer godt på ens opsparede midler. 

 

Pension er også forsikring

Pension er naturligvis de penge, du hver måned sparer op, men en pensionsordning indeholder ofte også forsikringsdækninger, fx ved tab af erhvervsevne eller kontantudbetaling ved visse kritiske sygdomme eller død. Disse dækninger kan du se på PensionsInfo.dk eller hos dit pensionsselskab. 

 

Forsikring & Pension, som er brancheorganisation for danske pensionsselskaber, koordinerer kampagnen.